DR Lille Ramasjang

Pressemeddelelse 8. februar 2011

DR lancerer “Lille Ramasjang” – et nyt online Ramasjang-univers.

I dag lancerer DR et helt nyt online Ramasjang-univers bygget specifikt til før-skole-børn. Universet hedder “Lille Ramasjang”, og er en del af den populære “Olines Ø”.

Universet består af et stort legeland, hvor børnene møder DRs populære figurer Bamse & Kylling, Kaj & Andrea, Lille Nørderne, Skæg, selveste Magnus Tagmus osv. som separate figurer med individuelle animationer og deres egne velkendte særpræg.

Derudover har universet en række fælles aktiviteter, som alle figurerne kan deltage i: synge en sang, tage en tur med toget eller hoppe på trampolin osv. I “Lille Ramasjang” bliver børnene udfordret til at gå på opdagelse i de forskellige aktiviteter og opdage hvordan de forskellige figurer opfører sig.

“Lille Ramasjang” er udviklet i løbet af 2010, og har været omfattende i både design og teknik. Universet er modulært opbygget, så der løbende kan tilføjes nye figurer, aktiviteter, spil osv., ligesom man ved simple indgreb kan ændre på vejret, årstiden osv., hvilket giver uanede muligheder for variation.

Bag kulissen sidder illustrator og animator Søren Juhl fra Randers, som også har lagt idé og streger til en række andre DR produktioner; Sommer Summarums Quizmonster, MGP Fabrikken, Klimakatastrofen etc.

Yderligere information:
Søren Juhl
T 26 25 39 05

Hop til Lille Ramasjang



Leave a comment